Cirklen er et makrokosmisk symbol for den ukendte Guds Ånd, fylden (pleroma), som alle skabninger kommer fra, og som omslutter alle skabninger. Frem af cirklen fremstår trekanten, Ånden i sin trefoldige åbenbaring, som Fader, Søn og Helligånd. Ud fra Helligånden opstår
Cirklen er et makrokosmisk symbol for den ukendte Guds Ånd, fylden (pleroma), som alle skabninger kommer fra, og som omslutter alle skabninger. Frem af cirklen fremstår trekanten, Ånden i sin trefoldige åbenbaring, som Fader, Søn og Helligånd. Ud fra Helligånden opstår „byggeriets firkant”, legemliggørelsen af den guddommelige idé i ur-substansen.
I fællesskab er cirkel, trekant og firkant på ethvert niveau – om det er makrokosmos, kosmos eller mikrokosmos – et universelt symbol på den guddommelige skabelse i dens fukdkomne åbenbaring af Ånd (cirkel), sjæl (trekant) og legeme (firkant). På den måde er tegnet af enheden af cirkel, trekant og firkant også et symbol på det guddommelige menneske, der skal åbenbare sig på Rosenkreuzets vej.