Det Gyldne Rosenkreuz’ Internationale Skoles lære går ud fra, at det ikke er menneskets dødelige personlighed, der reinkarnerer. Den er en engangsforeteelse og sammensat af materie fra den dødelige verden og bliver igen opløst deri, når dens tid er inde. Det er
Det Gyldne Rosenkreuz’ Internationale Skoles lære går ud fra, at det ikke er menneskets dødelige personlighed, der reinkarnerer. Den er en engangsforeteelse og sammensat af materie fra den dødelige verden og bliver igen opløst deri, når dens tid er inde. Det er menneskets Åndskerne og det omgivende mikrokosmos, som samler erfaringer gennem kredsløbet af fødsel og død i en verden af materie og modsætninger. Ved enhver af mikrokosmos’ inkarnationer får en ny dødelig personlighed konfronteret med den opgave at befri mikrokosmos fra at være bundet til dødens hjul og at føre den tilbage til dens egentlige hjemsted, til Åndsjæleverden. Den kraft, som muliggør denne tilbagevenden, er den atmosfæriske Kristus-kraft, som Rosenkreuzer-eleven forankrer i sit system gennem sit liv. Denne kraft forpurrer karmaen, som binder menneskets mikrokosmos til materien, og lader den udødelige „Anden” det guddommelige menneske vokse. Som Johannes sagde: „Han bør vokse, men jeg blive mindre.” (Joh. 3,30)